Frihed er en medfødt ret

Frygt er tyranners skarpeste våben. Uvidenhed, splittelse og apati er andre effektive våben. Men folket vinder altid, når det kæmper for medfødte rettigheder, såsom fri bevægelighed, retten til frisk luft, rent vand og til at rejse hvor man vil, når man forstår at gøre Grundloven til sin bedste ven. Vi ved, at det gode år i relativ frihed og fred, som  vi har levet i igennem de seneste 60-70 år kun har kunnet lade sig gøre, fordi forældre og forfædre har kæmpet imod overmagt og uretfærdighed i mange hundrede år.

Stavnsbåndets ophævelse 20.juni 1788 skyldtes jo netop, at denne ulighed stred mod de fremherskende ideer i Europa, der med oprindelse i naturretten krævede frihed og lighed for alle. Stavnsbåndet blev en skamplet på Danmark, som progressive reformtilhængere måtte opponere imod. Kilde: Danmarkshistorien.dk

Vi skylder vores forfædres modige kampe både i Danmark og i Europa alt. Absolut alt. Og vi skylder de fremtidige generationer at kæmpe for de samme universelle frihedsrettigheder, som gælder hele jordens befolkning.

Verden brænder, og uanset hvad man ellers tror på kan det ikke ignoreres, at der er en krig i gang. En krig med korrupte statsmagter overfor verdens befolkning. Folket.

Man kan ikke længere stikke hovedet i busken, og lade som om det ikke angår os, når selv ens nærmeste relationer lader sig indoktrinere/tvinge til at frygte sin næste. Enten fordi de frygter en usynlig sygdom, som ærligt talt har vist sig hverken at være særlig farlig, eller udbredt, eller fordi de frygter at miste frihed til at bevæge sig i samfundet. Og så er der andre, som bare frygter konsekvenserne af at være fysisk tæt på folk, som har taget stikket med en genetisk kode, dyppet i en syret kemisk blanding, der måske, måske ikke kan overføres mellem mennesker via tæt kontakt og som stensikkert er farlig for menneskekroppen.

Forstå tyranniets mekanismer og kend din Grundlov.
Lige nu er det det vigtigste vi kan gøre.

Frihed er en medfødt ret. Frihed til at være og gøre som man selv ønsker det, frihed til at lade andre gøre, tænke, leve som de ønsker det. Vi er alle født ligeværdige og med denne universelle frihedsret, men som menneske på denne jord skal vi ofte kæmpe for den, når tyranners våde drøm om at opnå fuld dominans og kontrol over andre igen og igen udøves.

3. verdenskrig er i fuld gang.
Denne gang drejer det sig om psykologisk krigsførelse mod
menneskers krop, sind og tanke. Og ikke mindst sjæl og ånd.

At tænke selv er at risikere at modtage en sølvpapirshat af det tavse flertal og af parnasset. Værre er det faktisk ikke, for vi lever i et land, der endnu ikke regeres af politi og militær, men af relativ lov og ret. Vi skal bare huske at påminde de eventuelle dørnazister vi møder på vores vej om, at Grundloven gælder uanset hvad statsmagter mener. Derfor skal vi bruge retsmæssige paragraffer som vores våben, når vi krænkes af tilfældige mennesker, eller offentlige ansatte.

Ikke at tænke selv, fører til mere ufrihed og tab af suverænitet, også for de mange som har gjort alt hvad diverse styrelser og politikere “kræver” for at være borger i samfundet i disse tider. Lige nu kører spinnet jo for fuld fart for at dæmonisere nejsigere yderligere og sørge for, at man kan sælge stadig flere indsprøjtninger med en genetisk kode til jasigerne under dække af “farlige varianter og farlige nejsigere”

Vi skal kæmpe for alt hvad vi har kært, dø om så det gælder…

Det er på høje tid at vi reagerer, hvis vi skal undgå, at vores grundlovsmæssige rettigheder, som lige nu manipuleres og domineres af politiske krav om at indordne sig deres ulovlige og rigide beslutninger om dit og dat, der hæmmer mennesker i alle aldre til at leve i en fri og tryg hverdag, måske ender med at blive til tvang og voldshandlinger, for at få alle til at makke ret, til at tage stikket og underkaste sig overmagten.
Det er begyndt i Grækenland og Frankrig.
Det er livsfarlig tendens, og det kan også ske her.

Demokratiet har desværre vist sig at være en kæmpe illusion.

Hvordan kan nogen som helst overhovedet være i tvivl om det længere.

Vær stolt af din sølvpapirshat. Den er så uendelig mere værdifuld end en klaphat, til en såkaldt “supersprederfodboldevent”.

Hvis denne virus var landets/verdens store fare, hvorfor i alverden har magtens elite, blandt andet royale medlemmer så været at finde i tæt forsamling med tusindevis uden at være bange for smitte??

Nej, vel. !

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *